Sparer du nok op til din pension?


For at sikre dig det nødvendige økonomiske råderum som pensionist, bør du allerede i dag tage fat på området. Hvor meget ønsker du at have til dig selv og din ledsager, når du bliver pensioneret - og i hvor mange år? En del af råderummet kommer fra folkepensionen, men i mange tilfælde vil dette ikke være nok. Derfor skal der tilrettelægges en opsparing ud fra dine ønsker og behov, således at du opnår det ønskede rådighedsbeløb.

Den optimale måde at spare op til pensionen

Der er mange måder at spare op til pensionisttilværelsen. Det kan være at du i forvejen sparer op til din pension gennem dit arbejde - en såkaldt arbejdsmarkedspension. Derudover har du mulighed for selv at spare op gennem forskellige pensionsordninger som f.eks. alderspension, ratepension og livrente. Fordelen ved at benytte disse er, at de er skattebegunstigede, dvs. der kan være en skattemæssig fordel ved at benytte disse til pensionsopsparing i forhold til frie midler. Det kan dog være kompliceret at navigere gennem alle de regler, der er tilknyttet pensionsområdet. Sparer du for meget op, vil der ske modregning i en del af folkepensionen - der er også grænser for hvor meget, du kan spare op på de enkelte ordninger. 

Er opsparing det bedste alternativ?
I stedet for at spare op til pensionen, kan det i nogle tilfælde bedre betale sig at afvikle på gæld. BOFI har lavet flere analyser omkring dette, som kan læses i blogsektionen. Den optimale måde at spare op til pensionen kan derfor bestå af både opsparing samt afvikling af gæld - hvordan sammensætningen skal være, er meget individuel og kræver en dybere analyse af netop dine personlige forhold.

Kontakt BOFI og hør nærmere om hvordan jeg kan hjælpe dig med at finde den optimale måde at spare op til din pension.