bofi.dk - Uvildig økonomisk rådgivning til dig
Uvildig Uafhængig Kompetent Overblik Tryghed
Skip Navigation Links
Velkommen
Om bofi.dkExpand Om bofi.dk
Rådgivning for dig
Mere viden om...Expand Mere viden om...
Vi benytter bofi.dkExpand Vi benytter bofi.dk
Vidste du det?Expand Vidste du det?
Regn med bofi.dkExpand Regn med bofi.dk
Sitemap
Kontakt bofi.dk
Oktober 2011:
Nyt blog-indlæg: Overvej at konvertere til et rentetilpasningslån
Marts 2011:
Mads Plovdahl fra bofi.dk udtaler sig til TÆNK Penge omkring budgetlægning. Læs mere her...
Marts 2011:
bofi.dk lancerer et nyt budgetværktøj til alle. Læs mere her...
Flere nyheder

Her kan du læse om nogle af de kunder, som har brugt bofi.dk som uvildig økonomisk rådgiver. Fælles for dem alle er, at de til dagligt arbejder med andre ting end økonomi. De har derfor ingen forudsætninger for at vide om den rådgivning, de får i banken eller realkreditinstituttet var god nok. Men det har de fået, efter at have snakket med bofi.dk.

Vi har benyttet bofi.dk

Linda og René
København

Vi har fået rådgivning fra bofi.dk flere gange. Da vi købte vores lejlighed kiggede Mads fra bofi.dk på papirerne fra banken. Mads tog med os i banken og vi fik forhandlet renten på banklånet betydeligt ned. Det betød at vi årligt sparer ca. 8.500 i renteudgifter. Med andre ord er udgiften til bofi.dk lynhurtigt tjent hjem igen.

Vi har fået en meget professionel rådgivning fra bofi.dk, og samtidig har vi selv kunne bestemme hvordan vores lånefinansiering skulle være. Vi har samtidig en rigtig god fornemmelse af, hvordan lånene at skruet sammen og hvad det betyder for vores økonomi og månedlige rådighedsbeløb.

Vi vil derfor (endnu engang) sige tusind tak for en god og kompetent rådgivning fra bofi.dk.
 

Vi fik bofi.dk anbefalet af en bekendt, på et tidspunkt hvor vi lige havde købt hus i Glostrup og var kunde i en af Danmarks største banker. Vi havde selv snakket om at undersøge markedet efter en bedre/billigere bankløsning, men valgte at købe rådgivning gennem bofi.dk.

Det har virkelig været en fornøjelse at have en uvildig til at hjælpe med at finde den rigtige løsning for os. Der blev fundet flere løsninger med forskellige fordele og disse blev grundigt gennemgået for os. Rent økonomisk og med de priser husene har i dag skal der ikke meget til før prisen for rådgivningen er tjent hjem ved at den løsning man finder sammen er bare lidt billigere. Desuden har det været en stor lettelse ikke at skulle bruge tid på selv at sætte sig ind i markedet, specielt når man har små børn, 2 x fuldtidsjob og et hus under renovering.

Vi kan varmt anbefale bofi.dk.

Thomas og Jeanett
Glostrup

 

Casper
Nykøbing Falster

Da jeg efter studiet fik arbejde, ville jeg gerne investere en del af mine penge i fast ejendom i stedet for at have en lejebolig. Jeg vidste også, at min første bolig nok ville blive en midlertidig bolig, så jeg vidste ikke helt om det kunne betale sig. Da jeg ikke kendte til boligfinansiering tog jeg kontakt til bofi.dk efter at have hørt godt om rådgivningen derfra.

bofi.dk kiggede min økonomi igennem og forklarede grundigt omkring boligfinansiering og mine lånemuligheder netop nu. Vi fandt sammen ud af at min daværende bank ikke have de rigtige typer lån for den mest fordelagtige finansiering. Vi fandt derfor en anden bank, der kunne opfylde de ønsker jeg selv havde omkring finansiering.

Jeg skiftede derfor bank og fandt samtidig min drømmebolig. Jeg kontaktede banken for et møde. Banken gav mig deres bud på den mest fordelagtige finansiering. Bankens forslag tog jeg med til bofi.dk, hvorefter bofi.dk forklarede forskellen i lånetyperne og gav mig eksempler på lånenes opførsel ved rentestigninger og rentefald. bofi.dk udarbejdede et andet finansieringsforslag, som jeg tog med til banken. Her forklarede jeg de argumenter, bofi.dk havde givet mig. Dette havde min bankrådgiver ikke lige tænkt over og kunne godt set fordelene ved bofi.dk´s valg at lånetyper.

Derudover havde bofi.dk forklaret at låneomkostningernes størrelse og banklånets rente var noget, man kunne diskutere. Derved fik jeg med bofi.dk’s hjælp forhandlet mine omkostninger flere tusinde kr. ned og renten over 1 % ned på banklånet også. Derved sparede jeg penge på både finansieringen, omkostningerne og renten. Dette ville jeg ikke kunne have gjort uden bofi.dk, men havde højst sandsynlig bare taget bankens ord for at det ikke kunne gøres anderledes.

De penge jeg har givet ud til bofi.dk føler jeg at jeg har fået mange gange igen i form af besparelser samt at have fået en grundig forståelse for de mekanismer, der er i boligfinansiering. Den kompetente rådgivning, som bofi.dk giver, kan ikke fås i banken og jeg kan derfor kun opfordre andre til at bruge bofi.dk som rådgiver i forbindelse med valg af finansiering ved køb af bolig.

 

bofi.dk… Ja hvor skal man starte? Vi skulle købe hus og som alle andre troede vi det sværeste var at finde det rette hus. Men det viste sig at være økonomien, der gav os problemer. Vi kunne ikke overskue alle de tal, vi fik fra banken. Fra en ven hørte vi om bofi.dk, først troede vi ikke på det havde den store betydning, men vi skulle blive meget klogere.

Vi troede at vi kunne stole på vores bankrådgiver, og at hun kun ville os det bedste og ikke mindst det billigste. Det ville hun sikkert også, men som vi hurtigt erfarede, kunne hun ikke overskue alle de lånemuligheder, som der er i dag. Hun havde overtalt os til at tage det sikre lån med fast rente, så vi vidste hvad vi havde at forholde os til.

Mads fra bofi.dk gik vores papirer igennem og fandt til vores store overraskelse flere ting, han mente vi kunne gøre bedre og mere økonomisk fordelagtigt. Han kunne sætte flere lån op ved siden af hinanden, hvilket gjorde det meget nemmere at overskue. Vi fandt ud af at ved at løbe en lidt større risiko, ville vi afvikle hurtigere på vores restgæld og stadig sidde for det samme som vi kunne med det vores bankrådgiver foreslog. Vi fik at vide at den risiko vi løb, var at vi kunne komme til at betale ca. 400-500kr. mere om måneden, hvis alt gik galt og renten steg kraftigt.

Men hvad der er endnu mere vigtigt at understrege, er gennemgangen af alle papirerne fra banken. Her tænker vi på alle de gebyrer, oprettelsesgebyrer, og omkostninger. Vi tror ikke vores bank vil snyde os, men bankrådgiveren lagde vores sag videre til nogle andre i banken, der lavede de papirer vi skulle underskrive. Da Mads fra bofi.dk gik vores papirer igennem fandt han flere fejl. Alt i alt vil vi tro, der har været gebyrer for ca. 3000-3500kr, som vi ikke havde stillet spørgsmålstegn ved med mindre Mads havde gjort os opmærksom på det.

De penge vi har givet for bofi.dk’s kompetence har været givet rigtig godt ud, og vi kan kun opfordre andre til at gøre det samme.

Michael og Jindra
København

 

Michael
Vordingborg

Jeg har absolut ikke forstand på boligfinansiering, så da jeg skulle købe mit drømmehus kontaktede jeg bofi.dk, da jeg havde hørt godt om rådgivningen fra en ven. Han var meget forstående overfor mit tidspres og et møde blev lynhurtigt stablet på benene.

Vi fik snakket om min nuværende situation, herunder job, familie og økonomi, og vi foretog en grundig rådighedsberegning for at se om jeg havde råd til at købe huset eller ej. Jeg havde planer om at restaurere første sal og så leje den ud. Dette tog Mads også højde for, da han udarbejdede det endelige finansieringsforslag.

Forslaget tog jeg med til min bankrådgiver, der nikkede og sagde at det ikke var noget problem at få finansieringen ”strikket” sammen på denne måde. Han var helt enig med bofi.dk’s betragtninger, selv om han ikke lige havde tænkt helt de samme tanker.

Jeg er glad for den rådgivning, jeg fik fra bofi.dk. Jeg fik virkelig et indblik i de mange finansieringsmuligheder, der findes, og derfor kunne jeg bedre vælge de lån, der var bedst for mig. Jeg kan varmt anbefale alle nye huskøbere at ringe til bofi.dk, når de skal købe bolig. bofi.dk ved virkelig, hvad det handler om, når det gælder bolig- og realkreditlån.

 
Kunder hos bofi.dk
VidsteDuAt image